Du skrev noget i nr. 16 i 2023, som nu har givet mig stof til eftertanke.
En læser spørger dig om forskellen mellem mord og drab. Du svarer så fint, at inden for det juridisk-faglige sprog er der ikke noget, der hedder mord, og du sammenligner nogle af de amerikanske begreber med de danske, blandt andet begreberne homocide, murder og manslaughter.
Jeg tænker, at man på engelsk bruger kill, killer og killing på samme måde, som vi bruger myrde, morder og mord på dansk. Altså i et lægmandssprog – hverdagssprog. Hvad med massemord, seriemord, lystmord og rovmord? Dem har jeg aldrig hørt omtalt som drab. Forekommer disse benævnelser i fagsproget, eller er der andre ord for det?

Question

Du skrev noget i nr. 16 i 2023, som nu har givet mig stof til eftertanke.

En læser spørger dig om forskellen mellem mord og drab. Du svarer så fint, at inden for det juridisk-faglige sprog er der ikke noget, der hedder mord, og du sammenligner nogle af de amerikanske begreber med de danske, blandt andet begreberne homocide, murder og manslaughter.

Jeg tænker, at man på engelsk bruger kill, killer og killing på samme måde, som vi bruger myrde, morder og mord på dansk. Altså i et lægmandssprog – hverdagssprog. Hvad med massemord, seriemord, lystmord og rovmord? Dem har jeg aldrig hørt omtalt som drab. Forekommer disse benævnelser i fagsproget, eller er der andre ord for det?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Jeg skal prøve at uddybe mit tidligere svar.

Du har helt ret i, at de engelske ord kill, killer og så videre langt hen ad vejen kan sammenlignes med vores dagligdags brug af ordene myrde, morder og så videre.

Men det er altså ordet drab, der anvendes i juridiske termer, hvor ordet mord ikke findes.

Du har også ret i, at ordet mord indgår i mange dagligdags udtryk. Udover dem du nævner, er der jo for eksempel også giftmord.

Metoder vil blive omtalt

I alle tilfældene drejer det sig om drab efter straffelovens paragraf 237, som har den korte, men meget sigende tekst: ”Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra fem år indtil på livstid”.

Ordet mord vil ikke fremgå af hverken politiets, anklagemyndighedens eller domstolenes sprogbrug. Men det er klart, at metoder, årsag og motiver vil blive omtalt, men ikke ved at bruge ordet mord.

Lystmord er sjældne

Du spørger specifikt, om lystmord og rovmord forekommer i fagsproget, eller om der er andre ord.

Nej, også i forbindelse med lystmord og rovmord er der tale om drab.

Lystmord er i øvrigt uhyre sjældne i Danmark og er karakteriseret ved den rene drabslyst uden andre motiver.

Som jeg har skrevet om tidligere, var for eksempel seriemorderen Claus Berggreen, der med flere års mellemrum myrdede to piger forskellige steder i Danmark, efter al sandsynlighed lystmorder. Der var ikke andre motiver end blot lysten til at myrde de to piger, som han slet ikke kendte i forvejen.

Claus Berggren var ikke utilregnelig og sindssyg og fik en dom på livsvarigt fængsel. Han døde af kræft i fængslet.

Svære at rubricere

Rovmord og rovmordere ser vi ofte. Men også her er der tale om drab, hvor motivet er berigelse. Tit omtales sagerne som hjemmerøveri og drab.

Medmindre en person er sindssyg og dermed utilregnelig, vil der i alle drabssager være mindst ét motiv.

De syv motiver til drab er jalousi, hævn, begær, profit, fanatisme, spænding og magt/afmagt. Lige netop lystmorderen kan dog være svær at rubricere.

Selv om der ikke er sket voldtægt eller forsøg på voldtægt og dermed ikke er et egentligt rationelt motiv, vil drabet ofte være drevet af en seksuel betinget lystfølelse.

Almindelig omtale

De mange dagligdags ord, hvor mord indgår, gør det nok bare lidt nemmere at give en forståelse af, hvad en drabssag handler om, og i hvilken retning politiet efterforsker.

Det afspejler sig i den almindelige omtale af sagerne og i udpræget grad af politiets udtalelser og i mediernes omtale af sagerne.

Dødslægen fik livstid

Der er også ordet mordbrand, som dækker over sager, hvor gerningsmanden brænder sit offer inde.

Det ord findes heller ikke i straffeloven.

I sådanne sager straffes gerningsmanden oftest efter den grove brandstiftelsesparagraf i straffeloven, som blandt andet taler om at sætte ild på en ejendom under sådanne omstændigheder, at andres liv derved udsættes for overhængende fare. Strafferammen for grov brandstiftelse går op til livstid ligesom i drabssager.

Morfin

Det mest kendte tilfælde af mordbrand er nok sagen om børnelægen Elisabeth Wæver, der i 1995 blev dømt for at brænde sin elskers hustru og to børn inde i deres villa på Bornholm efter først at have givet hustruen en indsprøjtning med morfin.

Wæver fik som kun den tredje kvinde efter 2. verdenskrig livstid, men blev løsladt efter kun 15 år.

Massemord, seriemord, lystmord og rovmord: Drab i mange udgaver

Hej Bent

Hej B.

Flere svar

Fodbold: Klubberne må stoppe voldelige fans

Jonas' morder får måske strafrabat

Dansk ægtepar mishandlede deres børn

Kritik af politiet: Beskrev voldtægtsmænds oprindelse

Dobbeltmorder stjal fra udviklingshæmmet mand

Kunst eller hærværk: Hun smed buste i havnen

Læge misbrugte sine egne små døtre

Nyt dna-værktøj udpeger mulig drabsmand

Mest læste

Bryllup blev til begravelse

Mormors lyspunkter

Skammede mig over at overleve

Jeg er gravid: Kan hård sex skade mit barn?

Far vil ikke have mig