Lige så længe jeg kan huske, har min mand været et stort brokkehoved. Han er aldrig tilfreds med noget eller nogen. Der er altid et eller andet galt, og ifølge ham har alle andre det bedre end os; bedre job, flottere hus, dygtigere børn og så videre.

Børnene ignorer ham

Jeg har altid sagt til vores børn, at de skulle ignorere, når deres far brokkede sig, og det virker heldigvis, som om de har lyttet til mig. De er begge flyttet hjemmefra og klarer sig godt.
Men min mand brokker sig videre. Hver evig eneste dag. Heldigvis har jeg også altid haft et godt selvværd, så jeg synes ikke, han har fået mig ned med nakken. Jeg har gode venner og et tæt forhold til vores børn.

I årenes løb er jeg dog af og til blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke forlader ham. Synes du, jeg skal gå fra ham, eller er der stadig håb for os?

Question

Lige så længe jeg kan huske, har min mand været et stort brokkehoved. Han er aldrig tilfreds med noget eller nogen. Der er altid et eller andet galt, og ifølge ham har alle andre det bedre end os; bedre job, flottere hus, dygtigere børn og så videre.

Børnene ignorer ham

Jeg har altid sagt til vores børn, at de skulle ignorere, når deres far brokkede sig, og det virker heldigvis, som om de har lyttet til mig. De er begge flyttet hjemmefra og klarer sig godt.
Men min mand brokker sig videre. Hver evig eneste dag. Heldigvis har jeg også altid haft et godt selvværd, så jeg synes ikke, han har fået mig ned med nakken. Jeg har gode venner og et tæt forhold til vores børn.

I årenes løb er jeg dog af og til blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke forlader ham. Synes du, jeg skal gå fra ham, eller er der stadig håb for os?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg synes, du skal konfrontere din mand med brokkeriet. Det er godt, du kan ryste det af dig, og at dit selvværd ikke har taget skade – det er ellers ret almindeligt. Alligevel synes jeg, hans opførsel må være trættende, og jeg ville sætte ham stolen for døren.

Der skal modgift til

Jeg tænker dog også, at der må ligge noget dybere til grund for hans evindelige utilfredshed, og at han måske kan have glæde af at konsultere en psykolog. Men det bliver nok svært at få ham til at indse det. Måske kan det hjælpe, hvis du gør ham klart, at du ikke vil finde dig i hans brok, og at du overvejer skilsmisse. Det burde få ham til at tænke sig om.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du fortsætter med alt det, der gør dig glad: Har gode interesser, hygger dig med dine børn og dine venner. Der skal modgift til, hvis du skal holde det ud, og det er også vigtigt med et godt netværk, hvis du vælger at blive skilt.
Jeg håber, du får talt med ham.

Min mand er et brokkehoved

Kære Mimi

Kære Anne-Lise

Min søn er utaknemmelig

Flere svar

Svigermor gør forskel

Jeg stak af fra katten

Julefrokost uden alkohol

Mistænkeligt store muskler

Hånet af familien

Mine døtre er sure

Larm i lejligheden

Kaos i tekøkkenet

Mest læste

Nu har børnene kun mig

Gaverne vækker mistanke

Jeg gav min datter væk

Veronica bor alene på en båd

Byd stedsønnen velkommen