Man ser og hører igen og igen om amerikanske retssager, hvor det er svært at finde 12 nævninge eller jurymedlemmer, der er upartiske.
Anklagere og forsvarere har åbenbart stor indflydelse på udvælgelsen og kan klage og forlange en nævning udskiftet. Det kan tilsyneladende foregå over lang tid, inden juryen endelig er på plads.
Hvordan foregår det egentlig med nævningesager i Danmark?

Question

Man ser og hører igen og igen om amerikanske retssager, hvor det er svært at finde 12 nævninge eller jurymedlemmer, der er upartiske.

Anklagere og forsvarere har åbenbart stor indflydelse på udvælgelsen og kan klage og forlange en nævning udskiftet. Det kan tilsyneladende foregå over lang tid, inden juryen endelig er på plads.

Hvordan foregår det egentlig med nævningesager i Danmark?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Det danske system i forhold til nævninge i retssager er meget anderledes end det amerikanske.

Du har ret i, at udvælgelsen af amerikanske nævninge kan tage enorm lang tid på grund af advokaternes indsigelser af den ene eller anden grund.

De amerikanske advokater bruger flittigt deres ret til indsigelse og gennemgår med tættekam de enkelte nævninges baggrund for at se, om der kan stilles spørgsmålstegn til nævningen i forhold til blandt andet holdning eller habilitet.

Der kan også være spørgsmål om race.

Denne procedure kan virke uforståelig, men sådan har amerikanerne altså valgt det. I øvrigt bruges der nævninge i USA i både i kriminalsager og i civile retssager, blandt andet erstatningssager. I Danmark er det kun i straffesager.

Domsmænd og nævninge

Vi bruger ikke ordet jury her i landet, men nævningeting.

En straffesag skal foregå med medvirken af nævninge, hvis anklagemyndigheden kræver en straf på fire års fængsel eller derover – eller forvaring, og når den tiltalte nægter sig skyldig.

Hvis anklageren kræver en straf på mindre end fire år, medvirker der i sådanne tilfælde domsmænd.

Både domsmænd og nævninge er almindelige mennesker, som under ét kaldes lægdommere.

Som borger i Danmark kan man melde sig frivilligt på en såkaldt grundliste i kommunen, som domstolene går frem efter, når de skal bruge lægdommere i retssager.

Der er visse regler for, hvem der kan være lægdommer. Man skal for eksempel være under 80 år, ustraffet og have dansk indfødsret. Man kan indkaldes både som domsmand og nævning.

Begynder i byretten

En nævningesag i Danmark kan foregå både i by- og i landsretten.

I byretten består et nævningeting af tre juridiske dommere og seks nævninge.

I landsretten består nævningetinget af tre juridiske dommere og ni nævninge.

Alle retssager begynder som udgangspunkt i byretten.

I særlige tilfælde kan byretten henvise en sag direkte til landsretten, hvis sagen er af principiel betydning, eller hvis sagen kan få stor betydning for andre end parterne. Alle straffesager kan ankes én gang til en højere retsinstans.

Spørgsmålet om skyld

I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævninge og dommerne i fællesskab.

Det sker i et lokale uden for retssalen. Hver nævning og hver dommer har én stemme. For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for, at tiltalte er skyldig.

I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for. Ellers frifindes den tiltalte.

Grove kriminalsager

Hvis den tiltalte erklæres skyldig, afgøres strafudmålingen herefter i fællesskab af nævninge og dommerne. Hvis der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte. Reglerne om anvendelse af nævninge i straffesager betyder, at mange grove kriminalsager her i landet behandles i retten af et nævningeting.

Tit nægter den tiltalte sig nemlig skyldig, og anklagemyndigheden kræver oftest mere end fire års fængsel.

Stor sag

I den spektakulære og meget omtalte sag om milliardsvindel mod den danske skat med udbytteskat har spørgsmålet om at finde egnede og upartiske nævninge netop været til behandling.

Den hovedmistænkte engelsk-indiske statsborger Sanjay Shahs danske advokater mente, at den kommende sag burde afvises, fordi en række danske ministre og ordførere fra flere partier mange gange i medierne har udtalt sig om Shahs skyld, selv om sagen ikke har nået retten endnu.

Og det strider efter forsvarernes opfattelse mod princippet om, at en sigtet person må anses for uskyldig, indtil det modsatte er fastslået ved en dom. Retten i Glostrup har dog afvist forsvarernes påstand.

Enorme erstatninger

Shah er netop blevet udleveret til Danmark, hvor han er tiltalt i en straffesag for det enorme bedrageri.

Samtidig kører der en række civile retssager flere steder i verden, hvor de danske skattemyndigheder har held med at få Shah og flere af hans formodede hjælpere dømt til at betale enorme erstatninger til den danske stat.

I forhold til USA: Sådan bruger vi nævninge

Hej Bent

Hej B.

Flere svar

Når kriminelle skildres på film: Helte eller ej

Hvornår er en sag opklaret: Skyldig eller uskyldig

Ny udvikling i swimmingpool-sag

Politiet efterforskede allerede flere fra ”Den sorte svane”

Fodbold: Klubberne må stoppe voldelige fans

Jonas' morder får måske strafrabat

Dansk ægtepar mishandlede deres børn

Kritik af politiet: Beskrev voldtægtsmænds oprindelse

Mest læste

Nu har børnene kun mig

Gaverne vækker mistanke

Jeg gav min datter væk

Veronica bor alene på en båd

Byd stedsønnen velkommen