Jeg fulgte med interesse med i sagen om kendisfrisøren Dennis Knudsen, der fik en dom på 40 dages betinget fængsel, efter at han i juli sidste år mistede besindelsen ved Molslinjen.
Jeg lagde mærke til, at han både til medier og i retten forklarede, at han havde fået en ”nedsmeltning”. Var denne undskyldning eller forklaring mon grunden til, at han endte med at få en lavere straf, end flere eksperter havde gættet på?
Kan lignende klichéfyldte forklaringer, og med lignende formuleringer, bruges generelt? Kan en morder for eksempel få en lavere straf ved at sige: ”Jeg er ked af, at jeg slog hende ihjel, men jeg gik i sort” eller: ”Jeg erkender, at jeg stjal pengene, men jeg var ikke mig selv den dag”?

Question

Jeg fulgte med interesse med i sagen om kendisfrisøren Dennis Knudsen, der fik en dom på 40 dages betinget fængsel, efter at han i juli sidste år mistede besindelsen ved Molslinjen.

Jeg lagde mærke til, at han både til medier og i retten forklarede, at han havde fået en ”nedsmeltning”. Var denne undskyldning eller forklaring mon grunden til, at han endte med at få en lavere straf, end flere eksperter havde gættet på?

Kan lignende klichéfyldte forklaringer, og med lignende formuleringer, bruges generelt? Kan en morder for eksempel få en lavere straf ved at sige: ”Jeg er ked af, at jeg slog hende ihjel, men jeg gik i sort” eller: ”Jeg erkender, at jeg stjal pengene, men jeg var ikke mig selv den dag”?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Som de fleste nok ved, kom Dennis Knudsen den 28. juli sidste år for sent til den sidste færge fra Aarhus til Sjællands Odde, hvilket udviklede sig dramatisk og voldeligt.

Ifølge Dennis Knudsen og vidnerne i sagen smadrede Dennis Knudsen herefter computerskærme på kontoret ved Molslinjen og gik efterfølgende ud og rev to bomme ned.

Herefter satte kendisfrisøren sig tilbage i sin bil med sine børn og prøvede at komme med færgen, men endte i karambolage med en medarbejder fra færgen, som anklageren mener, at Dennis Knudsen forsøgte at køre ned.

Sigtet for vold

Dennis Knudsen blev efter den voldsomme episode ved Molslinjens færgeleje i Aarhus anholdt og sigtet for vold og vanvidskørsel af politiet, der også havde beslaglagt hans bil.

På baggrund af politiets sigtelser rejste anklagemyndigheden tiltale ved retten i Aarhus mod Knudsen for at overtræde straffelovens bestemmelse om grov vold, der taler om den person, som udøver legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Han blev også tiltalt for at have forvoldt fare for andre mennesker ved sin adfærd, især da han kørte frem mod en lukket bom og angiveligt med lav hastighed ramte en af Molslinjens medarbejdere for at tvinge sig adgang til færgen.

Ikke forsætligt

Knudsen blev i retten frifundet for den alvorligste del i anklageskriftet, nemlig grov vold. Var han blevet dømt for det, var straffen givetvis blevet større. Normalstraffen for grov vold er nemlig fire måneders ubetinget fængsel.

Vold kan straffes med bøde og helt op til flere års fængsel, afhængig af sagens omstændigheder og de voldsparagraffer, der kommer i spil. Den typiske straf for det, der i loven kaldes simpel vold, er for en førstegangsdømt betinget fængsel i 30-40 dage med diverse vilkår om at holde sig kriminalitetsfri i en periode. Retten fandt det åbenbart ikke bevist, at frisøren rent faktisk og forsætligt havde ramt den pågældende medarbejder ved Molslinjen.

Vanvidskørsel

Knudsen blev derfor frikendt for vold, men kendt skyldig i at have forvoldt fare for andre ved sin kørsel, ligesom han blev dømt for vanvidskørsel.

Det sidste medførte, at han udover den betingede fængselsstraf fik en bøde på 2.000 kroner samt fik konfiskeret sin bil, en Audi.

Dommen for vanvidskørsel kan måske overraske, fordi man normalt forbinder det med høj fart, store overskridelser af hastighedsgrænser og ofte også spirituspåvirkethed. Jeg har ved flere lejligheder tidligere skrevet om vanvidskørsel her i bladet. Fart er den mest almindelige årsag til domme for vanvidskørsel, men også hensynsløs kørsel, selv ved lav fart, bliver i visse tilfælde anset for vanvidskørsel. Og så konfiskeres bilen. Og det er det, som ramte Dennis Knudsen.

Alt i alt er dommen vel afbalanceret, hvilket jo understreges af, at hverken anklagemyndigheden eller Knudsen har anket den til landsretten. Begge parter er tilsyneladende tilfredse med dommen.

Velkendte forklaringer

Så Knudsens forklaring om kollaps og nedsmeltning har nok ikke haft noget med straffens størrelse at gøre. Den slags forklaringer hører man jo ofte i straffesager, og i min tid som efterforsker har jeg hørt utallige udgaver lig med dem, du også nævner. Den slags forklaringer hjælper ikke.

Omvendt er det dog sådan, at straffeloven giver mulighed for, at en planlagt, velorganiseret og veludtænkt forbrydelse kan straffes hårdere end den mere spontane. Så på den måde kan man sige, at hvis man virkelig ”gik i sort” og altså ikke havde planlagt en forbrydelse, slipper man billigere, end hvis det hele var planlagt på forhånd.

Dennis Knudsen fik en ”nedsmeltning”: Undskyldninger giver ikke lavere straf

Hej Bent

Hej B.

Flere svar

Når kriminelle skildres på film: Helte eller ej

Hvornår er en sag opklaret: Skyldig eller uskyldig

Ny udvikling i swimmingpool-sag

Politiet efterforskede allerede flere fra ”Den sorte svane”

Fodbold: Klubberne må stoppe voldelige fans

Jonas' morder får måske strafrabat

Dansk ægtepar mishandlede deres børn

Kritik af politiet: Beskrev voldtægtsmænds oprindelse

Mest læste

Nu har børnene kun mig

Gaverne vækker mistanke

Emilies tøj forsvandt

Veronica bor alene på en båd

Jeg gav min datter væk