Jeg er formand i en mindre andelsboligforening, og jeg er normalt glad for opgaven. Men i fjor flyttede min gode ven og hans kone ind i en lejlighed i samme opgang som mig. De boede i hus før, og jeg mindede dem om, at de nu skulle bo i en gammel ejendom med tynde vægge.
Det har desværre vist sig, at de ikke lyttede til mig. Min ven arbejder meget og står tit op klokken fem om morgenen. Han er stor og kraftig og har store armbevægelser, så han ”buldrer”, når han går, smækker hårdt med køkkenlågerne og så videre. Hans kone er fra Asien og på grund af tidsforskellen taler hun i telefon med sin familie om natten. Det foregår næsten hver nat, over teams og uden høretelefoner.
I dagligdagen råber de ofte efter hinanden fra hver sin ende af lejligheden. Jeg bor i stuen og kan høre det, selv om de bor på anden sal. De har ofte mange gæster, hvor der bliver spillet høj musik, men de undlader at hænge en informationsseddel op i opgangen.
Alle naboer, uden undtagelse, har klaget over dem, men kun til mig mundtligt. Jeg har sagt, at de skal gøre det skriftligt, men det tør de ikke, da min ven også sidder i bestyrelsen.
Når jeg prøver at tale med min ven om det, bliver han fornærmet og påstår, at de ikke larmer overhovedet. Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og jeg har mest af alt lyst til at melde mig ud af bestyrelsen.

Question

Jeg er formand i en mindre andelsboligforening, og jeg er normalt glad for opgaven. Men i fjor flyttede min gode ven og hans kone ind i en lejlighed i samme opgang som mig. De boede i hus før, og jeg mindede dem om, at de nu skulle bo i en gammel ejendom med tynde vægge.

Det har desværre vist sig, at de ikke lyttede til mig. Min ven arbejder meget og står tit op klokken fem om morgenen. Han er stor og kraftig og har store armbevægelser, så han ”buldrer”, når han går, smækker hårdt med køkkenlågerne og så videre. Hans kone er fra Asien og på grund af tidsforskellen taler hun i telefon med sin familie om natten. Det foregår næsten hver nat, over teams og uden høretelefoner.

I dagligdagen råber de ofte efter hinanden fra hver sin ende af lejligheden. Jeg bor i stuen og kan høre det, selv om de bor på anden sal. De har ofte mange gæster, hvor der bliver spillet høj musik, men de undlader at hænge en informationsseddel op i opgangen.

Alle naboer, uden undtagelse, har klaget over dem, men kun til mig mundtligt. Jeg har sagt, at de skal gøre det skriftligt, men det tør de ikke, da min ven også sidder i bestyrelsen.

Når jeg prøver at tale med min ven om det, bliver han fornærmet og påstår, at de ikke larmer overhovedet. Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og jeg har mest af alt lyst til at melde mig ud af bestyrelsen.

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Du skal ikke melde dig ud af noget som helst. Du skal simpelthen give dine venner en opsang og blive ved med at lægge pres på dem. Det er anderledes at bo så tæt på hinanden, som man gør i et lejlighedskompleks, i forhold til at bo i hus. Men det må de vænne sig til, og det gælder alle og enhver.

Hjælper det ikke at tale med store bogstaver, må I tage det op i bestyrelsen, og det må du samle mod til. Måske bliver din ven sur, men som bestyrelsesmedlem har du pligt til at varetage beboernes interesser og ikke bare hans.

Hvis han ikke kan lære at opføre sig rimeligt over for sine naboer, er han heller ikke dit venskab værd. Jeg ønsker dig held og lykke med opgøret.

Larm i lejligheden

Hej Mimi

Naboen holder slanger, rotter og edderkopper

Kære NM

Flere svar

Larm i lejligheden

Kaos i tekøkkenet

Vennen er et uudholdeligt påhæng

Jeg tør ikke klage over hunden

Jeg solgte venindens trompet

Jeg fortryder mit sidespring

Jeg må ikke se mit barnebarn

Jeg hænger på hunden

Mest læste

Arven udbetalt som lån

Vi voldgæstede mosters sommerhus

Jeg er gravid: Kan hård sex skade mit barn?

Hurtig skilsmisse efter utroskab

Myrder sin mor i vrede