Jeg er gift med en mand, hvis familie går meget op at opføre sig korrekt og holde på formerne, og jeg har lært at acceptere, at der kun bliver talt om ”ufarlige” emner ved familiesammenkomster.
Vores to børn er nu så store, at de selv kan besøge farmor og farfar, og det gør de nogle gange efter skole. Vores søn er stille og indadvendt, mens vores datter er udadvendt og livlig.
Jeg har ved et par lejligheder oplevet, at min datter kom tidligere hjem fra et besøg hos sine bedsteforældre end sin bror, og at hun var ked af det. Hun fortalte, at farmor og farfar havde sagt, at hun larmede og rodede samt spurgte for meget. De havde derfor bedt hende om at gå hjem. Hendes bror måtte godt blive – sikkert fordi han passede sig selv.
Jeg bliver harm om den opførsel. Det handler formentlig om, at vores datter ikke passer ind i deres opfattelse af, hvad der er god opførsel: At man skal være stille og synes det samme som dem.
Når jeg taler med min mand om det, siger han bare, at hans forældre jo er sådan, og han mener ikke, han kan stille noget op med det. Men jeg er ked af den forskelsbehandling, de lægger for dagen. Skal jeg sige noget til dem?

Question

Jeg er gift med en mand, hvis familie går meget op at opføre sig korrekt og holde på formerne, og jeg har lært at acceptere, at der kun bliver talt om ”ufarlige” emner ved familiesammenkomster.

Vores to børn er nu så store, at de selv kan besøge farmor og farfar, og det gør de nogle gange efter skole. Vores søn er stille og indadvendt, mens vores datter er udadvendt og livlig.

Jeg har ved et par lejligheder oplevet, at min datter kom tidligere hjem fra et besøg hos sine bedsteforældre end sin bror, og at hun var ked af det. Hun fortalte, at farmor og farfar havde sagt, at hun larmede og rodede samt spurgte for meget. De havde derfor bedt hende om at gå hjem. Hendes bror måtte godt blive – sikkert fordi han passede sig selv.

Jeg bliver harm om den opførsel. Det handler formentlig om, at vores datter ikke passer ind i deres opfattelse af, hvad der er god opførsel: At man skal være stille og synes det samme som dem.

Når jeg taler med min mand om det, siger han bare, at hans forældre jo er sådan, og han mener ikke, han kan stille noget op med det. Men jeg er ked af den forskelsbehandling, de lægger for dagen. Skal jeg sige noget til dem?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Ja, det ved den søde grød, du skal. Det er en helt utilgivelig opførsel, din mands forældre udviser. Man sender da ikke sit barnebarn hjem!

Hvis din mand ikke vil skride ind, må du give ham en balle. Han har større ansvar for jeres børn end hensynet til sine uartige forældre. Ændrer han ikke indstilling, må du selv tale med dine svigerforældre.

Jeg ville også lade børnene selv bestemme, om de vil besøge bedsteforældrene. Din datter kan da ikke have meget lyst med den behandling?

Uh, jeg bliver så tosset, når jeg hører om sådan noget. Du må virkelig slå i bordet.

Sendt hjem fra farmor og farfar

Kære Mimi

Brev til Anne-Marie Østersø: Mine svigerforældre gør forskel på børnene

Kære SV

Flere svar

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Faster i tvivl om nevøens fødselsdagsgave: Personligt minde eller penge

Han lyver for mig: Min kæreste mødes i smug med sin ekskæreste

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Inviteret i sommerhus af svigerforældrene: Min mand vil ikke med

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

5-årige dreng forgiftet og pint ihjel af sin egen mor

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?