Min veninde gennem snart 60 år har været alvorligt syg i en årrække. Hun mistede sin mand tidligt og valgte efterfølgende at flytte tæt på mig. I snart fire år har jeg hjulpet, støttet, hentet og bragt. Jeg har handlet for hende og lagt øre til hendes konstante beklagelser. Men hun er aldrig tilfreds.
Efterhånden er jeg drænet for energi, når jeg går fra hende, og hele min dag er ødelagt. Jeg bliver voldsomt irriteret på hende, især fordi hun ingenting gør for at få det bedre. Når hun vågner, tøffer hun ind i sofaen, tænder for fjernsynet og sover videre.
Jeg er holdt op med at forsøge at få hende i gang, for hun bliver sur. Hun har fået masser af tilbud om motion, kostvejledning, mindfulness, yoga med mere, og det er med kørsel frem og tilbage. Men hun takker nej til alt. For 10 år siden var jeg selv syg med kræft, og jeg tog imod al hjælp med kyshånd og er kommet godt igennem forløbet. Så det er ikke, fordi jeg ikke kender til sygdom.
Jeg magter snart ikke mere, men vi har kendt hinanden nærmest hele livet, og jeg holder af hende og har svært ved at forestille mig et liv uden hende. Vi er begge 70 år.
Hun har to børn, men dem vil hun helst ikke belaste. De har travlt og tilbyder sjældent deres hjælp. De regner med, at jeg er der, og det er jeg jo også. Hvordan får jeg sagt fra uden at såre hende?
Til sidst et andet spørgsmål: Møder jeg en ny mand, jeg kan dele livet med?

Question

Min veninde gennem snart 60 år har været alvorligt syg i en årrække. Hun mistede sin mand tidligt og valgte efterfølgende at flytte tæt på mig. I snart fire år har jeg hjulpet, støttet, hentet og bragt. Jeg har handlet for hende og lagt øre til hendes konstante beklagelser. Men hun er aldrig tilfreds.

Efterhånden er jeg drænet for energi, når jeg går fra hende, og hele min dag er ødelagt. Jeg bliver voldsomt irriteret på hende, især fordi hun ingenting gør for at få det bedre. Når hun vågner, tøffer hun ind i sofaen, tænder for fjernsynet og sover videre.

Jeg er holdt op med at forsøge at få hende i gang, for hun bliver sur. Hun har fået masser af tilbud om motion, kostvejledning, mindfulness, yoga med mere, og det er med kørsel frem og tilbage. Men hun takker nej til alt. For 10 år siden var jeg selv syg med kræft, og jeg tog imod al hjælp med kyshånd og er kommet godt igennem forløbet. Så det er ikke, fordi jeg ikke kender til sygdom.

Jeg magter snart ikke mere, men vi har kendt hinanden nærmest hele livet, og jeg holder af hende og har svært ved at forestille mig et liv uden hende. Vi er begge 70 år.

Hun har to børn, men dem vil hun helst ikke belaste. De har travlt og tilbyder sjældent deres hjælp. De regner med, at jeg er der, og det er jeg jo også. Hvordan får jeg sagt fra uden at såre hende?

Til sidst et andet spørgsmål: Møder jeg en ny mand, jeg kan dele livet med?

Kærlige tanker fra Anne-Marie · Accepted Answer

Jeg kan godt forstå, du er træt, for du bærer et stort ansvar. Jeg er hverken psykolog eller læge, men jeg kan ikke lade være med at overveje, om din veninde har en depression. Måske skal I begynde med at få hende til lægen?

Du kan i længden ikke holde til at være der for hende hele tiden, og det må du melde klart ud. Det er faktisk blot det, du skal sige. Det kan godt være, hun bliver ked af det eller fornærmet, men det er der ikke noget at gøre ved. Det lyder hårdt, men du er nødt til at være ærlig. Du skal leve dit eget liv, og det vil være godt for dig at få veninder, hvor samværet ikke handler om sygdom.

Det betyder ikke, at du skal droppe din veninde. Jeg ved ikke, om du besøger hende dagligt. Gør du det, skal du nøjes med højst to besøg om ugen. Derudover må hun have hjemmehjælp.

Hvis du skal finde en mand, skal du skabe plads til ham, og det gør du ikke, så længe din veninde fylder det hele. Få sagt fra og sørg for at få hende til lægen. Vil hun ikke til lægen, kan du ikke gøre noget ved det.

Der vil dukke en mand op til næste år, så det kan du glæde dig til.

Min syge veninde dræner mig for energi

Kære Anne-Marie

Veninderne stresser mig

Kære Trætte veninde

Flere svar

Hjælp veninden videre

Min veninde forsømmer sine børn

Til fest med elskerinden

Lad din søn betale for kosten

Skab balance i julegaverne

Familien mobber mig med mit udseende

Single og barnløs

Læg brugte gaver under juletræet

Mest læste

Elsker den lille forskel: Kasper er 25 år - Tina er 43

Skuffet over manglende arv fra svigermor

Jeg gav min datter væk

Byd stedsønnen velkommen

Genforenet med forældre efter 51 år