Da jeg var ganske ung, begik jeg en utilgivelig forbrydelse; jeg tog et andet menneskes liv. Jeg kom i fængsel, men afsoningen var ikke den værste straf. Den værste straf lever jeg stadig med, og jeg har svært ved at tilgive mig selv. Jeg har talt meget med psykologer og præster, og jeg er blevet troende. Selv om det var i selvforsvar, jeg begik drabet, følger det mig hver dag.
Mine forældre er døde, og min omgangskreds kender ikke min fortid. Men nu har jeg mødt en dejlig kvinde, som jeg er blevet forelsket i. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle hende om min fortid? Jeg er bange for, at hun og alle andre løber væk, hvis jeg er ærlig. Jeg tænker ofte på, hvordan min handling har ødelagt hele mit liv, men jeg kan ikke gøre det om.
Skal jeg fortælle om min fortid, eller skal jeg tie?

Question

Da jeg var ganske ung, begik jeg en utilgivelig forbrydelse; jeg tog et andet menneskes liv. Jeg kom i fængsel, men afsoningen var ikke den værste straf. Den værste straf lever jeg stadig med, og jeg har svært ved at tilgive mig selv. Jeg har talt meget med psykologer og præster, og jeg er blevet troende. Selv om det var i selvforsvar, jeg begik drabet, følger det mig hver dag.

Mine forældre er døde, og min omgangskreds kender ikke min fortid. Men nu har jeg mødt en dejlig kvinde, som jeg er blevet forelsket i. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle hende om min fortid? Jeg er bange for, at hun og alle andre løber væk, hvis jeg er ærlig. Jeg tænker ofte på, hvordan min handling har ødelagt hele mit liv, men jeg kan ikke gøre det om.

Skal jeg fortælle om min fortid, eller skal jeg tie?

Kærlig hilsen Anne-Marie · Accepted Answer

Tak for dit lange brev, som jeg har forkortet en del. Jeg er ikke i tvivl om, at du skal fortælle din kæreste om din fortid. Ellers vil du hele tiden være bange for, at hun finder ud af det.

Hvis du elsker hende, er det netop hende, du skal dele dine inderste tanker med. Desuden er det så alvorlig en forbrydelse, at jeg personligt mener, din kæreste har krav på at få det af vide. Men det kan jeg jo ikke bestemme.

Alligevel vil jeg som sagt bestemt råde dig til at sige det, da jeg også er sikker på, du vil få det bedre af at have fået hemmeligheden frem i lyset.

Skal jeg fortælle, jeg har slået ihjel?

Kære Anne-Marie

Min søns kriminalitet er ved at koste mig ægteskabet

Kære Anonyme

Flere svar

Støt dit barnebarn

Jeg skammer mig over konkursen

Nervevrag før eksamen

Min mand forbyder mig at have gæster

Lån ikke din datter flere penge

En fremmed mand i haven

Skuffet over venindens rod

Min lykke er vigtig

Mest læste

Stilheden var den værste

Ægtepagten er ikke gyldig

Efter min eksmand er vendt tilbage føler jeg mig som en fiasko

Daniel blev adopteret som 38-årig

Arven udbetalt som lån