Jeg kunne godt tænke mig lidt rådgivning her, da jeg har et stort problem: Jeg har i 10 år været gift med min mand, og vi har ikke været ”rigtig” i seng med hinanden på noget tidspunkt, da han ikke kan få rejsning.
Jeg var 40 år, da jeg mødte ham, og han fortalte mig aldrig, at han ikke kunne. Det var først hen ad vejen, at jeg fandt ud af det. Selv på vores bryllupsnat skete der ikke noget.
Efter cirka fire år fik jeg ham til at bestille tid hos lægen, og han fik en henvisning til sexologisk klinik. Han fik Viagra, som ikke hjalp, og så gjorde han ikke yderligere.
To år efter tog jeg emnet op igen. Så fik han kanyler til indsprøjtning. De hjalp heller ikke. Og så er det som om, han bare har givet op.
Han plejer at blive rigtig sur, når jeg berører emnet, og siger, at så kan vi blive skilt. Derfor siger jeg ikke så tit noget.
Sidste år gik jeg fra ham en periode, fordi jeg syntes, jeg lukker ned for en del af mig, som higer efter sex, og jeg bliver enormt frustreret, når de i alle medier snakker om sex og erotik, og jeg ikke kan være en del af det.
Jeg kunne se, at han blev meget ked af det, da jeg flyttede, og han gav udtryk for, at nu ville han gøre noget ved problemet. Så jeg flyttede tilbage.
Men der er ikke sket noget siden, desværre.
Jeg overvejer nu at forlade ham endeligt, da der jo ikke sker noget, og jeg bare må erkende at jeg savner sex.
Jeg er træt af ikke at få ”rigtig” sex, og sexlegetøj er ikke mig, når det andet ikke følger med.
Jeg tror ikke, jeg elsker ham mere, og min tålmodighed er opbrugt. Har du et godt råd?

Question

Jeg kunne godt tænke mig lidt rådgivning her, da jeg har et stort problem: Jeg har i 10 år været gift med min mand, og vi har ikke været ”rigtig” i seng med hinanden på noget tidspunkt, da han ikke kan få rejsning.

Jeg var 40 år, da jeg mødte ham, og han fortalte mig aldrig, at han ikke kunne. Det var først hen ad vejen, at jeg fandt ud af det. Selv på vores bryllupsnat skete der ikke noget.

Efter cirka fire år fik jeg ham til at bestille tid hos lægen, og han fik en henvisning til sexologisk klinik. Han fik Viagra, som ikke hjalp, og så gjorde han ikke yderligere.

To år efter tog jeg emnet op igen. Så fik han kanyler til indsprøjtning. De hjalp heller ikke. Og så er det som om, han bare har givet op.

Han plejer at blive rigtig sur, når jeg berører emnet, og siger, at så kan vi blive skilt. Derfor siger jeg ikke så tit noget.

Sidste år gik jeg fra ham en periode, fordi jeg syntes, jeg lukker ned for en del af mig, som higer efter sex, og jeg bliver enormt frustreret, når de i alle medier snakker om sex og erotik, og jeg ikke kan være en del af det.

Jeg kunne se, at han blev meget ked af det, da jeg flyttede, og han gav udtryk for, at nu ville han gøre noget ved problemet. Så jeg flyttede tilbage.

Men der er ikke sket noget siden, desværre.

Jeg overvejer nu at forlade ham endeligt, da der jo ikke sker noget, og jeg bare må erkende at jeg savner sex.

Jeg er træt af ikke at få ”rigtig” sex, og sexlegetøj er ikke mig, når det andet ikke følger med.

Jeg tror ikke, jeg elsker ham mere, og min tålmodighed er opbrugt. Har du et godt råd?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Hvor er det en ulykkelig situation, du har været i længe.

Jeg synes, det er flot af dig, at du har holdt ud så længe og prøvet at hjælpe ham og skubbe lidt på i forhold til at få ham til at gøre noget ved det.

Men spørgsmålet er i lige så høj grad, om han virkelig selv er tilfreds med denne her situation? Det tror jeg ikke.

Men det lyder til, at det stikker meget dybt i ham og er noget, han har meget svært ved at tackle. Så svært, at han hellere truer med at blive skilt end at forsøge at løse det.

Men det er tomme trusler, da han jo blev rigtig ked af det, da du forlod ham sidste år. Og lovede bod og bedring. Men når du så er tilbage, sker der ikke noget – fordi det er så ”farligt” for ham.

Mit råd er, at du ikke skal tage hans trusler og vrede for mere end, hvad det er. Og så tage den svære snak om det og fortælle ham, hvor ked af det du er over, at I ikke kan dele de intime stunder sammen, og hvor glad du ville blive, hvis I kunne løse det sammen.

Jeg kan dog ikke sidde de sidste linjer i dit brev overhørig, da du skriver, at du ikke tror, du elsker ham mere. Så længe der er kærlighed mellem to mennesker, er der også grobund for, at de kan løse de kriser, der måtte opstå. Men hvis følelserne er væk, er der ikke meget at arbejde for.

Jeg vil opfordre dig til at kigge meget grundigt på de følelser (eller mangel på samme), du har over for din mand, og mærke godt efter, hvad din mavefornemmelse fortæller dig – så tror jeg, svaret kommer af sig selv.

Jeg håber inderligt, at du finder den rette løsning for dig, der forhåbentlig giver dig al den intimitet, sex og nærvær, du så længe har savnet.

Skal jeg gå fra ham?

Hej Helle

Vi har tabt gnisten men vil kæmpe for vores ægteskab

Kære "Klokkeblomst"

Flere svar

Jeg har komplekser over min krop

Jeg er bange for, at min kæreste er på vej væk

10 sex-forsætter til 2025

Et af sexlivets helt store tabuer: Han kommer for tidligt

Vores sexliv fungerer ikke optimalt

Jeg tror, han er utro med sin ekskæreste

Sådan får du god sex med din partner - hele livet

Vi fjumrer i sengen og det bliver akavet

Mest læste

Kærester og naboer i 16 år

William holdes kunstigt i live: 10 år i respirator

Sendt hjem fra farmor og farfar

Arver jeg efter min faster og onkel?

Min søn fik fred